CPR-nummer
Her kan du læse lidt mere om, hvorfor det er nødvendigt, at du oplyser dit cpr-nummer til os.
1. Hvad bliver informationerne brugt til?
a) Identifikation af tilmeldte
For at kunne stille den tilmeldte til ansvar for tilmeldingen, skal vi bruge nogle personlige informationer. Dette er af rent administrative grunde.
b) Kommunalt foretagende
Da A'kastin - fantasiens hersker er del af Rebild Kommunes kommunale ungdomsskole, er det et krav fra deres side, at vi kan dokumentere overfor kommunen, at vi har deltagere. Dette foregår gennem navn og cpr-nummer. Normalt er dette frivilligt at tilmelde sig, og der vil altid ligge blanketter i klubben, så man kan støtte op om A'kastin på den måde. Læs mere på ungdomsskolens hjemmeside.
2. Hvem kan se mine informationer?
Dine informationer vil blive oplagret på en database, som er sikret, så ingen kan skaffe sig uautoriseret adgang til disse. De eneste der har adgang til informationerne er arrangørerne af sommerscenariet. Når sommerscenariet er overstået, vil informationerne blive slettet, så de ikke kan gendannes, og de tilmeldtes informationer vil blive vidregivet til nuværende Rebild Kommune igennem en sikker forbindelse. Informationerne vil IKKE blive videregivet til andre parter, og derfor kan vi garantere dig sikkerhed for dine informationer.
3. Er disse informationer nødvendige?
For at A'kastin kan eksistere som klub er det nødvendige informationer. For selve administrationen af klubben er de ikke så vigtige. Derfor er du selvfølgelig velkommen til at udelade de 4 sidste cifre i dit cpr-nummer, men ved dette vil du ikke være med til at hjælpe klubben.
Har du flere spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os på akastin.sommer@gmail.com