Om scenariet
Baggrund
Efter 1 år uden sommerscenarie er A'kastin igen tilbage med sit traditionsrige sommersceanrie, som bygger videre på den månedlige liverollespils kampagne i Rebild Bakker. Det bliver det 5. somme scenarie som A'kastin afholder, stilen vil som udgangspunkt være en forlængelse af den almindelig kampagne og de tidligere sommerscenariers plots. Dog vil stilen og temaerne have ændret sig en smule og de fysiske rammer noget anderledes end normalt.
Til folk som ikke har spillet i A'kastin før
For interesserede der normalt ikke spiller i foreningen kan siges at Akastin er en lidt ”gammeldags” forening hvor der spilles en moderat form for High Fantasy.
For langt størstedelen af deltagerne er kampen for det gode eller det onde, vigtigere end at gå på marked og købe det mad som skal spises om aftenen.
Dermed ikke sagt at foreningen ikke også egner sig til civile roller, tværtimod!
Foreningen sigter og rammer bredt, men har sit fokus på eventyret som venter. Til det klassiske fantasy vil der særligt med tusmørket blive lagt fokus på gyset og mystikken også er et element indenfor Akastin.
Dette vil komme i alle former, både som det tydelige farlige onde væsen som rykker frem, men også frygten for det ukendte som man ikke umiddelbart kan se.
Setting
De fysiske rammer er suppleret med markhus og middelalder telte, men der skal ikke forventes en setting som de andre store sommerscenarier.
Dette betyder samtidig at deltageres forpligtelser omkring opsætning og nedpilning bl.a. er minimale.
Omkring arrangering af scenariet
For selve scenariet De Søvnløses Nat er vision, det skal være det bedste sommerscenarie som A'kastin nogensinde har holdt. Ikke nødvendigvis på Setting, Deltager-antallet eller nyskabende plots. Men hele processen som arbejder hen mod sommerscenariet. Hjulpet af de erfaringer som arrangører tidligere har gjort sig. For at undgå det skal virke urealistisk at afholde et sommerscenarie.